Over 250 mennesker dræbt i mudderskred

af

Flere end 250 mennesker er omkommet i et jordskred lørdag i byen Mocoa i det sydlige Colombia. Det rapporterer nyhedsbureauet Reuters.

Hundredvis skal være blevet skadet og mindst 200 er fortsat savnet efter voldsom regn lørdag fik floderne ved byen til at gå over deres breder og sende store mudderdmasser mod byen.

Ifølge Reuters er mere end 1.100 soldater og politifolk indkaldt til at hjælpe med at grave folk fri i de 17 kvarterer i byen, som er blevet ramt.

Både dødstal og antallet af tilskadekomne kan fortsat stige.