Fyns Politi oplyser, at man har anholdt yderligere to medlemmer af grupperingen Black Army i en sag om grov vold.
Volden fandt sted den 8. marts på Uno-X tanken på Åsumvej i Odense.
De to anholdte sigtes for at have begået grov vold med en 31-årig mand på Uno-X tanken på Åsumvej i Odense den 8. marts.
Begge fremstilles i lukket grundlovsforhør i morgen tirsdag ved retten i Odense.
Med mandagens anholdelser er der i alt anholdt fire personer i sagen.
