Buderupholmvej i Skørping er i øjeblikket spærret fordi en gylletankvogn er væltet.
Anmeldelsen om uheldet indløb til politiet kort før klokken 8 mandag morgen.
Uheldet skete ud for Kirkevej.
Buderupholmvej er spærret i begge retninger mens beredskabet arbejder på stedet med tankvognens indhold. Det er endnu uvist hvornår vejen bliver åbnet.