En politibetjent blev dræbt og to andre såret, da en mand torsdag aften begyndte at skyde i det centrale Paris.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters skete skudsepisoden på Champs Elysees da en bil kort efter klokken 21 standsede ved siden af en politibil og en mand sprang ud ogaffyrede skud mod politibilen.
Gerningsmanden blev efterfølgende skudt og dræbt af politiet.
Den franske præsident Francois Hollande har kaldt skudepisoden for “terrorisme” og indenrigsminister Matthias Fekl mener, at “vores politifolks pligtfølelse forhindrede en massakre”, skriver Reuters.