En 54-årig mandlig motorcyklist måtte behandles for skrammer, efter han lørdag eftermiddag blev ramt af en bil.
Uheldet skete ved 16.30-tiden, da en personbil, ført af en 20-årig mand, kom kørende ad Ingerslevs Boulevard. Ved et venstresving overså han en 54-årig mandlig motorcyklist, der var ved at foretage en overhaling.
Motorcyklisten blev ramt og skubbet ind i en personbil der holdt på skråparkeringen.
Motorcyklist blev behandlet for mindre skrammer af tilkaldt ambulancepersonale.
