Tre drenge udsat for røveri

af

Tre 15-årige drenge blev onsdag aften udsat for røveri på Laurvigsgade i Århus.

Røveriet skete kort før klokken 20, da de tre drenge blev passet op af to andre drenge, som med kniv og trusler fik udleveret kontanter og mobiltelefoner.

Røverne beskrives som ca. 16-17 år gamle. Den ene gerningsmand beskrives som arabisk oprindelse og den anden af dansk oprindelse, de var kørende på en sølvgrå scooter.

De tre drenge led ingen fysisk overlast, oplyser Østjyllands Politi, som gerne vil i kontakt med eventuelle vidner, som har set røveriet, eller personer i området omkring gerningstidspunktet.