En hest har været løs i midtbyen i Aalborg.
Hesten var stukket af fra ejeren ved Travbanen på Skydebanevej og løb ind forbi Aalborg midtby, hvor den på Vesterbro ved Borgergade blev påkørt af en bil.
Herefter stak den af mod motorvejen ved Hobrovej, hvor det endelig lykkedes en politipatrulje at få hold på hesten. Politiet kontaktede ejeren, der kom og hentede hesten på Hobrovej.
Hesten er efterfølgende blevet tilset af en dyrlæge.