12 anholdt efter terrorangrebet i London

Dødstallet efter angrebet lørdag aften i London er steget til syv. Samtidig meddeler britisk politi, at man har anholdt 12 personer.

Anholdelserne skete i det østlige London, da politiet stormede en lejlighed, der tilhører en af de tre dræbte gerningsmænd.

I alt syv personer blev dræbt og 48 såret – herunder 21 alvorligt, da en hvid varevogn kørte ind i fodgængere på London Bridge og efterfølgende knivangreb på nærliggende Borough Market. Fire af de sårede er politifolk, der forsøgte at stoppe angrebet, oplyser BBC.