Skudattentat i USA: Kongresmedlem og flere andre ramt

Steve Scalise photo
Steve Scalise er blevet ramt af skud. Foto: Gage Skidmore

Medlem af Repræsentanternes Hus Steve Scalise er blevet skudt under baseball-træning i den amerikanske by Alexandria i staten Virginia Det rapporterer flere amerikanske medier, herunder CNN.

Skyderiet skete under træning for Det Republikanske Partis medlemmer af Kongressens baseballhold. Flere medlemmer af Kongressen til stede under skudafgivelsen.

Fem personer skal være blevet ramt, udover Steve Scalise skal også to sikkerhedsfolk være blevet ramt af skud. Steve Scalise blev ramt i hoften, men er uden for livsfare. Hans tilstand beskrives som ‘stabil’.

Politiet i Alexandria oplyser, at de har anholdt en mand, som de mener er gerningsmanden til skyderiet.