Vulkan rør på sig – tusindvis evakueret på populær ferie ø

Vulkanen Agung på Bali rør på sig.
Arkivfoto: David Stanley (CC BY 2.0)
Vulkanen Agung på Bali er begyndt at røre på sig. Det skriver The Jakarta Post.

Der har været flere rystelser i og omkring vulkanen de seneste dage.

Turister og lokale er blevet bedt om at holde sig væk i en radius af mindst 6 km fra toppen af Agung.

Ifølge det indonesiske nyhedsbureau Antar News er 9.421 mennesker flygtet eller blevet evakueret.

Allerede i midten af august begyndte de vulkanske aktiviteter i Agung at stige, for så at falde igen. Men nu har de altså taget til igen.

Bali er et populært turistmål – også blandt danskerne. De lokale myndigheder forsikrer, at andre af Balis populære attraktioner fortsat er sikre. Myndighederne holder dog nøje øje med situationen.

– Vi kan bekræfte overfor Balis indbyggere og internationalt, at vi er klar til det værste, selvom vi beder til, at det aldrig sker, siger Balis guvernør Made Mangku Pastika, ifølge Antar News.