Lørdag morgen omkring kl. 8.15 blev en 22-årig mand stukket i venstre side af kroppen – formentlig med en kniv.
Episoden fandt sted på et stisystem bag Ellekærskolen i Brabrand.
Fire personer kom kørende på knallert og standsede ved den 22-årige, som var ude at gå med sin kæreste.
Der var 2 dansk udseende personer samt 2 somalisk udseende personer, den ene med langt hår.
Den ene af de fire sagde noget i retning af: “Du skylder mig penge”, hvorefter den 22-årige mand blev tildelt et stik i venstre side, formentligt med en kniv
Herefter kørte de 4 unge mænd derfra i ukendt retning.
Den 22-åriges kæreste ringede efter hjælp og den forurettede blev bragt til sygehuset, hvor han blev behandlet for sine skader. Han har ikke været i livsfare oplyser Østjyllands Politi, der ikke har yderligere oplysninger om motivet til overfaldet, der, ifølge politiet, ikke synes at have forbindelse til den bandekonflikt som har været i området.
Østjyllands Politi vil gerne høre fra vidner eller andre, som har set de fire personer på knallerten i området omkring gerningstidspunktet – eller fra andre som måtte vide hvem de fire personer er. Politiet kan kontaktes på telefon 114.


