
Føreren af en personbil mistede af ukendte årsager herredømmet over sin bil og påkørte en arbejdsbil, som holdt parkeret i nødsporet på grund af vejarbejde.
Føreren af bilen, en 40-årig kvinde fra Vejle, blev erklæret død på stedet. Kvinden var alene i bilen, og ingen andre er kommet til skade ved uheldet. De pårørende er underrettet.
Beredskab, politi, ambulance og bilinspektør har været på ulykkesstedet, og motorvejen var spærret det meste af formiddagen.
Bilinspektøren undersøger de tekniske omstændigheder omkring uheldet, hvorfor Østjyllands Politi ikke har yderligere oplysninger til sagen.

