Indland 9 år siden

Julerazziaer afslørede 455 påvirkede bilister

Af: Rolf Larsen
Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

Politiets julerazziaer i trafikken afslørede mange bilister, som burde have ladet bilen stå.

Politiets fokus var især rettet mod de store julefrokostdage torsdage, fredage og lørdage i ugerne op til jul, desuden blev der udført kontroller på søndage, hvor man stadig kan være påvirket efter indtagelse af spiritus aftenen forinden.

I dette års kontrolperiode, der gik fra den 30. november til den 26. december, blev der landet over sigtet 275 førere for spirituskørsel og 180 for narkokørsel. Hertil kommer 62 trafikulykker, hvor spiritus kan have været en medvirkende årsag til ulykken samt 11 ulykker, hvor føreren mistænkes for narkokørsel.

Ved de tilsvarende julespirituskontroller i 2016 blev 310 bilister sigtet for spirituskørsel og 540 for narkokørsel. I samme periode skete der 89 spiritusulykker og 10 ulykker, hvor føreren var mistænkt for narkokørsel.

Læs også Ny rapport: Nordiske lande valgte forskellige strategier under covid-19-pandemien