Bedrager idømt 13.275 års fængsel

Arkivfoto: Peter Hellberg (CC BY-SA 2.0)
Den 34-årige thailænder Pudit Kittithradilok er blevet idømt 13.275 års fængsel for bedrageri. Det skriver Bangkok Post.

Pudit Kittithradilok har indrømmet at han gennem et såkaldt Ponzi-scheme, snød omkring 40.000 mennesker.

Den thailandske bedrager lovede sine ofre en kunstig høj tilbagebetaling for deres investeringer.

Retten dømte den 34-årige for ulovlig udlån og mere end 2.653 tilfælde af bedrageri for i alt 574 millioner thailandske Baht, svarende til mere end 109 millioner danske kroner.

Han blev idømt ham 5 års fængsel for hvert tilfælde af bedrageri. Men fordi Pudit Kittithradilok erkendte sine handlinger, blev fængselsstraffen halveret til 6.637 år og seks måneder. Alligevel vil han, ifølge Bangkok Post, næppe komme til at afsone mere end 20 år, da hver af de to lovovertrædelser han blev dømt for maksimalt kan udløse 10 års fængsel, uanset antallet af overtrædelser ifølge thailandsk lov.

Retten afsagde også kendelse om, at hans to virksomheder hver skal betale enorme bøder og tilbagebetale pengene med renter til de 2.653 ofrer for hans bedrageri.

Det forventes nu at flere af de 40.000 mennesker, som var en ‘medlemmer’ af Pudit Kittithradilok’s ponzi-scheme vil gå til domstolene for at få deres penge tilbage.