Indland 8 år siden

Litauiske mænd sigtet for adskillige indbrud

Af: Mette Sørensen
Arkivfoto: martaposemuckel / Pixabay

To litauiske mænd på 24 og 27 år er i et grundlovsforhør ved retten i Esbjerg blevet fængslet i fire uger. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

De to blev anholdt mandag den 15. januar i et sommerhus ved Kvie Sø nær Ansager i Varde kommune. I den forbindelse fandt Syd- og Sønderjyllands Politi udbytte fra adskillige indbrud i det midt- og sydjyske område i dagene forinden. Det handlede især om bærbare computere, Ipads, anden elektronik, smykker og spiritus.

De blev begge fremstillet i grundlovsforhør tirsdag. Det skete for lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning. De ønskede ikke at udtale sig i retten, men kærede heller ikke fængslingskendelsen.

Læs også Brand i café på Samsø