Nordjyllands Politi og SKATs Bandeenhed Vest gik i dag klokken 10.00 i gang med en koordineret ransagningsaktion på en adresse i Ålestrup i Vesthimmerlands Kommune med tilknytning til det nordjyske bandemiljø.

Aktionen sluttede kl. 13.35.
– Aktionen i dag var et led i Nordjyllands Politis overordnede strategi omkring bekæmpelse af rocker-/bandekriminalitet, oplyser politikommissær Preben Møller, som er efterforskningsleder hos Nordjyllands Politis afdeling i Himmerland.
