Der kunne måske godt være en enkelt eller to blandt landets indsatte som kunne ønske sig, at en konflikt i det offentlige ville betyde, at landets fanger blev lukket ud i friheden. Men sådan bliver det ikke. Kriminalforsorgens basisdrift fortsætter nemlig under en mulig konflikt. Til gengæld sættes det sociale arbejde, undervisning og sagsbehandling på vågeblus.
Kriminalforsorgen har ligesom en række andre statslige myndigheder modtaget konkrete strejkevarsler fra de faglige organisationer. Selv om der måtte komme en konflikt, vil væsentlige samfundsopgaver i Kriminalforsorgen dog stadig blive løst.
Det er nemlig kun mindre dele af Kriminalforsorgen der er ramt af de faglige organisationers strejkevarsler. De steder, hvor strejker vil kunne gå ud over kritiske opgaver, vil Kriminalforsorgen søge de relevante medarbejdere friholdt.
Hvis konfliktsituationen ender med et lockout af medarbejdere i staten, vil Kriminalforsorgen også stadig løse kritiske opgaver. Til gengæld vil det socialfaglige arbejde, undervisning i fængslerne, juridisk sagsbehandling samt it-udvikling blive sat på vågeblus.
Hovedparten af Kriminalforsorgens cirka 4500 ansatte er tjenestemænd og dermed ikke omfattet af strejke og lockout. Herudover har Kriminalforsorgen identificeret en række funktioner, som skal undtages fra en eventuel lockout, så de mest kritiske opgaver fortsat kan løses.
Det gælder blandt andet AC’ere og HK’ere med funktioner, der er essentielle for straffuldbyrdelsen; sundhedsfagligt personale, køkkenpersonale i fængsler og arresthuse, overenskomstansatte medarbejdere i døgnbemanding samt socialrådgivere, som arbejder med iværksættelse af betingede domme, samfundstjenestedomme og fodlænkeafsoning. I alt vil knap 500 medarbejdere være fritaget for lockout, mens cirka 1.000 medarbejdere bliver lockoutet.