Politiet efterlyser konditori-røver

Politet efterlyser denne mand for røveriet mod Konditoriet på Hauges Plads i Odense. (Politifoto).

I går kort efter klokken 17 blev Konditoriet på Hauges Plads, Middelfartvej i det vestlige Odense, udsat for røveri. Nu efterlyser politiet gerningsmanden.

Røveren kom cyklende til stedet, hvor han truede ekspedienten verbalt og ved at have en kniv i hånden.

Udbyttet blev et mindre pengebeløb, som blev puttet i en hvid plastikpose.

Efter røveriet tog gerningsmanden flugten på cyklen ad Middelfartvej udadgående eller ad Stadionvej.

Gerningsmanden beskrives som etnisk dansk, ubestemt alder og højde, iført blålig hættetrøje af mærket “Craft”, sort cap, mørt klæde for munden, hvide/lyse stof-dot-handsker, sorte bukser og grå gummisko med hvide såler og blå snørrebånd.

– Vi hører gerne fra vidner, der kan komme med oplysninger i sagen – enten har set røveren før eller efter røveriet, eller evt. endda kender identiteten på ham, siger Vagtchef Lars Chr. Thede og fortsætter:

– Vi hæfter os især dels ved skoene, der som nævnt er grå med hvide såler og meget blå snørrebånd, dels ved hættetrøjen, der ud over navnet “Craft” på toppen af hætten har i alt 6 runde hvide prikker, der tilsammen danner en trekant, der står på spidsen.

Oplysninger kan gives til Fyns Politi på telefon 114.