Indland 8 år siden

Havde hashkage i tasken

Af: Rolf Larsen
PublicDomainPictures / Pixabay

Medarbejdere fra SKAT må have gjort store øjne, da de mandag eftermiddag kontrollerede en bus på Cargovej i Nørre Alslev, som var på vej mod Tyskland.

I bussen traf de en 29-årig mand fra Hamburg, der havde noget bagværk med i tasken. Det var imidlertid ikke en harmløs brunsviger, men derimod en velvoksen hashkage.

Politiet blev tilkaldt og den 29-årige blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer, og han betalte en straksbøde på 5.000 kr.

Læs også Spøgelsesbilist på motorvejen ville give starthjælp