Stoppet i Rødbyhavn – smuglede svigermor ind i Danmark

En 33-årig mand er blevet sigtet for menneskesmugling da han søndag eftermiddag forsøgt at smugle sin svigermor ind i Danmark.

Det var politiets udlændingekontrolafdeling, der ved 17-tiden undersøgte toget fra Tyskland da det kom i land fra færgen i Rødbyhavn. Her traf de en 33-årig udenlandsk mand med bopæl i Sverige. Med sig havde han sin svigermor – en 63-årig kvinde – der imidlertid ikke havde gyldig rejselegitimation.

Den 63-årige blev udvist, og den 33-årige blev sigtet for menneskesmugling. Sagen blev afgjort med en bøde.