Tirsdag aften afspærrede politiet et vejkryds i Tilst efter man havde modtaget en anmeldelse om, at der var blevet affyret flere skud på stedet.
Politiet modtog anmeldelsen kl. 18.22 og politiet rykkede talstærkt ud og afspærrede krydset, Havkærvej/Viborgvej, mens man undersøgte stedet nærmere.
Afspærringen blev ophævet igen efter nogle timer, da politiet var færdige på stedet.
Østjyllands Politi oplyser, at der ikke umiddelbart er nogen som er blevet ramt.

