Indland 8 år siden

Blev vækket af sin nattesøvn – røver truede med kniv

Af: Mette Sørensen
Foto: Rigspolitiet.

En 44-årig mand blev ved 4-tiden i nat vækket af sin nattesøvn, da det puslede i rummet ved siden af. Det skriver Holbaekonline.dk.

Manden overraskede efterfølgende en fremmed mand, som på engelsk truede den 44-årige med en kniv. Herefter forsvandt gerningsmanden fra stedet med kontanter, en pc og forskellige andre effekter.

Ingen kom til skade ved hændelsen, oplyser politiet, som kort efter var fremme på stedet og med hunde ledte efter gerningsmanden i området, uden held.

Læs også Pistolbevæbnet mand bagbandt butikspersonale