Indland 8 år siden

Nu er fire fængslet for skud i Ishøj

Af: Netavisernes Bureau
Foto: Politi.dk

En 18-årig mand blev i dag varetægtsfængslet, sigtet for medvirken til forsøg på manddrab under et skudepisode i Ishøj i maj måned. Dermed er fire mænd nu fængslet i sagen.

Skudepisoden fandt sted på Vejlebrovej i Ishøj tirsdag den 22. maj ca. kl. 18.35.

I dagene efter blev blev først en 19-årig mand og dernæst yderligere to mænd på 20 og 24 år varetægtsfængslet i sagen.

Den 18-årige blev anholdt mandag og fremstillet i grundlovsforhør i retten i Glostrup i dag, hvor han blev varetægtsfængslet i foreløbig to uger. Retsmødet blev holdt for lukkede døre af hensyn til politiets videre efterforskning.

flag, american flag, flagpole
Læs også Nu skal det igen være ulovligt at flage med udenlandske flag