Mand fundet død i bil

I morges fandt en politmand uden for tjeneste en død mand i en bil på Østre Ringvej ved Ringsted.

På baggrund af grundige undersøgelser fortaget af politiet i samarbejde med retsmedicinere og kriminalteknikere, er den foreløbige konklusion, at der ikke foreligger et kriminelt forhold.

Politiet oplyser, at den døde er en 44-årig mand fra Holbæks vestlige opland, som i forvejen var søgt af sin familie, da han ikke som forventet mødte på arbejde torsdag morgen.

Politiet kender endnu ikke dødsårsagen og den afdøde vil blive obduceret mandag, hvor dødsårsagen forventes at blive klarlagt.

Den afdødes familie er underrettet om dødsfaldet.