Indland 8 år siden

79 gasflasker stjålet fra byggemarked

Af: Rolf Larsen
79 gasflasker er blevet stjålet fra XL Byg. Foto: Kosan Gas.

79 gasflasker er blevet stjålet fra XL Byg. Foto: Kosan Gas.

79 gule letvægtsgasflasker fra Kosan Gas er blevet stjålet fra byggemarkedet XL Byg på Himmelkol Mariager.

Tyveriet er sket på et tidspunkt mellem søndag kl. 15.00 og mandag kl. 06.30.

Der er tale om 6 stk. tomme 5 kg. flasker, 4 stk. fyldte 5. kg. flasker, 14 stk. tomme 10 kg. flasker og 55 stk. fyldte 10 kg. flasker.

Lederen af politiets efterforskning i sagen, politikommissær Preben Møller, opfordrer borgere til at henvende sig, hvis de har oplysninger i sagen eller observerer noget.

– Hvis man for eksempel pludselig ser så mange gasflasker ét sted, så skal man ringe til os, siger Preben Møller.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Læs også SAS piloter strejker