Indland 8 år siden

14-årig pige voldtaget under Dana Cup

Af: Rolf Larsen
Foto: Rigspolitiet.
Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.
Foto: Rigspolitiet.

Politiet søger vidner i forbindelse med en voldtægt af en 14-årig pige under en fest ved det populære fodboldstævne Dana Cup ved Hjørring.

Pigen deltog i nogle festligheder omkring Vendia-hallen om aftenen fredag d. 27. juli, men på tidspunkt forlod hun området for at lede efter en veninde. Derpå mødte hun, omkring Thomas Morrildsvej, to unge mænd. Den ene forlod dog stedet, mens den anden mand sammen med pigen gik hen til et telt, hvori han voldtog pigen. Manden forsvandt derefter fra gerningsstedet, Sportspladsen Landlyst, mens pigen tog kontakt til en veninde og en vagt ved Dana Cup, hvorefter politiet blev kontaktet.

– Vi har efterforsket intenst i sagen, siden vi modtog anmeldelsen. Vi har foretaget flere afhøringer og sporsikring og tekniske undersøgelser på gerningsstedet, siger den ansvarlige efterforskningsleder, vicepolitiinspektør Frank Olsen, men politiet har hidtil været tilbageholdende med oplysninger af hensynet til den forurettede piges meget unge alder.

– Men vores efterforskningsskridt har indtil nu ikke kunne identificere en mulig gerningsmand, siger Frank Olsen, som derfor opfordrer borgerne til at henvende sig på 114, hvis de har nogle oplysninger i sagen.

Gerningsmanden beskrives som: mørk af udseende, ca. 17 år, 185 cm høj, muskuløs, kortklippet og sort, krøllet hår i siderne og nakken, iført sort cowboyjakke, sorte cowboybukser og hvid t-shirt, engelsk talende.

– Hvis nogen har bemærket noget derude fredag aften, så ring til os på 114, opfordrer Frank Olsen.


Voldtægten af den 14-årige er ikke den eneste voldtægt, der er sket ved Dana Cup. Kort efter midnat onsdag den 25. juli blev en 17-årig pige voldtaget, da hun også var på vej væk fra Vendia-hallen. I den sag er en 16-årig rumænsk dreng blevet anholdt og sidder i øjeblikket varetægtsfængslet.

Dana Cup er Danmarks Største sportsbegivenhed – og verdens trdje største ungdomsfodboldturnering – med 1.100 deltagende ungdomshold fra hele verden.

Læs også Mand fundet død – ni anholdte er løsladt