
Kort før klokken tre i nat blev McDonald’s restauranten på Motelvej i Karlslunde udsat for røveri.
To maskerede mænd trængte ind i restauranten via en ulåst dør og med trusler med kniv og slag truede de rengøringspersonalet til at åbne pengeskabet. Det lykkedes dog ikke.
Gerningsmændene flygtede herefter uden udbytte fra stedet i en lille rød personbil og rengøringspersonalet alarmerede politiet.
Røverne blev beskrevet som:
A: Mand, Dansk af udseende, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Iført: Sorte bukser, sort Calvin Klein sweat-shirt, sort/grå halsedisse, grå sko.
og
B: Mand, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Mellemlangt, Iført: hvid sweat-shirt, sorte bukser, hvide kondisko.
Politiet ledte efter røverne og deres bil i området, ligesom gerningsstedet blev undersøgt for tekniske spor.
