En 18 årig mand blev i går ved retten i Odense varetægtsfængslet i fire uger i surrogat, sigtet for forsøg på brandstiftelse i Kerteminde. Det oplyser Fyns Politi.
Ifølge politiet knuste den unge mand fredag kl. 06.33 en rude i døren til en Cricketklub i Kerteminde og skaffede sig derved adgang til klubben, hvor han hældte brandbar væske ud på gulvet. Udenfor stod endvidere to molotovcocktails.
Politiet ankom til stedet og fik anholdt manden inden episoden udviklede sig yderligere.
Den 18 årige nægter sigtelsen.

