
På torsdag vil fire unge mænd fra Esbjerg stå tiltalt i Retten for våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder som led i en bandekonflikt.
De fire mænd er 21 år, 22 år, 23 år og 23 år
Våbnene er en pistol, som politiet mener, de fire har håndteret i oktober 2017.
– Vi har fortsat et stort fokus også efterforskningsmæssigt på den verserende bandekonflikt i Esbjerg, siger lederen af afdelingen for Organiseret og økonomisk kriminalitet, vicepolitiinspektør Carsten Arentoft Andersen. Alle, der føler sig fristede til at gå bandernes ærinde, skal vide, at der er en høj risiko for at blive anholdt og at måtte tage konsekvensen af det.
Syd- og Sønderjyllands Politi har løbende omkring 20 personer fra bandemiljøet i Esbjerg fængslet.
Der forventes dom i sagen den 21. september.
