Assange, der er grundlægger og redaktør af WikiLeaks, har opholdt sig på ambassaden siden 2012, efter at have søgt asyl for at undgå en mulig udlevering til Sverige efter anklager om seksuelt overgreb. Assange frygtede, at Sverige ville udlevere ham til USA.
Ambassaden bliver bevogtet af britisk politi og hvis Assange forlader ambassaden vil han formentlig blive anholdt. Han har derfor ikke forladt ambassaden i de seks år, han nu har opholdt sig der.
Ifølge den australske advokat og medlem af Assanges juridiske hold, så er WikiLeaks-grundlæggerens helbred meget dårligt. Det forklarer han til mediet ITWire Ifølge advokaten har Assange ikke fået tilstrækkelig lægelig behandling i de år, han har været på ambassade, på grund af truslen om, at blive anholdt, hvis han forlader den.
Efter at have fået asyl, har Julian Assange også fået Ecuadoriansk statsborgerskab, så han nu har dobbelt statsborgerskab.