Indland 8 år siden

Uddelere af ”Asylspray” dømt

Af: Rolf Larsen
Foto: Retten i Sønderborg.

Foto: Retten i Sønderborg.

I 2016 uddelte fire mænd hårlak-beholdere med påskriften “Asylspray” – i dag er de blevet dømt.

De fire var sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om racisme samt våbenloven.

Blandt de fire mænd er den 27-årige Daniel Stokholm, der dengang hed Daniel Carlsen og var formand for Danskernes Parti. Retten i Sønderborg idømte ham 30 dages betinget fængsel.

De tre øvrige, en 57-årig mand fra Vojens, en 49-årig mand fra Løgumkloster og en 31-årig mand fra Kolding blev idømt 15 dagbøder a 500 kr.

Anklager Jannie Dahl Nøhr er tilfreds med, at de fire mænd blev dømt i overensstemmelse med anklageskriftet og med den påstand om straf, anklagemyndigheden havde nedlagt.

Daniel Stokholm har anket dommen.

Læs også Psykiater dømt: udnyttede tidligere patient til sex