Anholdesen fandt sted kl. 09.32 på EUC Syd i Aabenraa. Skolen blev ikke evakueret i forbindelse med truslen eller politiets anholdelsesaktion, der foregik uden dramatik.
Den 20-årige er efter anholdelsen blevet afhørt og han har til politiet forklaret, at han var blevet irriteret på nogle bestemte personer på skolen. I den forbindelse lod han sit temperament løbe af med sig og sagde til nogle andre, at han ville skyde de personer, og at det ville ske på skolen.
Han havde under ingen omstændigheder tænkt sig at føre sine trusler ud i livet. Han er da heller ikke fundet i besiddelse af våben, der ville kunne bruges til et skyderi.
Den 20-årige blev på baggrund af sin forklaring løsladt efter endt afhøring. Han er dog fortsat sigtet for trusler på livet.