Syv politifolk ramt af skud

Syv politifolk er blevet skudt i forbindelse med en aktion mod en mand, som havde holdt flere børn som gidsler. Det skriver flere amerikanske medier, her i blandt USA Today.

Aktionen fandt sted i Florence i den amerikanske delstat South Carolina og begyndte, da politiet ville foretage en ransagning. Men i stedet for at lukke betjentene ind, begyndte manden at skyde efter dem.

Flere politifolk blev tilkaldt og mere end 100 betjente deltog i aktionen, blandt de skudramte er en død og to andre livsfarligt såret.

Den formodede gerningsmand overgav sig efter at have talt med en forhandler. Da havde aktionen varet et par timer.

Ingen af børnene skal være kommet noget til.