Alvorligt færdselsuheld på Læsø – tre mænd fløjet til behandling

Lørdag eftermiddag skete der et alvorligt færdselsuheld på Østerbyvejen på Læsø.

Vagtchef hos Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen, oplyser, at anmeldelsen om uheldet indløb klokken 16.40.

– Bilen var af ukendte årsager forulykket og rullet rundt på vejen og endt i grøften, oplyser vagtchefen og tilføjer, at der var i alt 3 mænd i bilen.

– En 19 årig mand er alvorlig tilskadekommen. Derudover er 2 mænd på henholdsvis 20 og 24 lettere tilskadekommet ved uheldet.

Alle tre mænd blev med rednignshelikopter og lægehelikopter fløjet til behandling på Aalborg Universitets Hospital.

Efter uheldet sendte Nordjyllands Politi en indsatsleder og en bilinspektør afsted til øen, som ligger i Kattegat.

De pårørende til de tre mænd er underrettet.