
Der er anmeldt færre indbrud i privat beboelse henover de første juledage end sidste år. Således er der fra 20. december til 23. december anmeldt 282 indbrud. Sidste år var tallet 328. Det oplyser Rigspolitiet.
I en politikreds, har der ikke været et eneste indbrud, det er Bornholm. Kredsen med flest anmeldte indbrud indtil nu er Fyn med 43 indbrud.
Politiet forventer, at antallet af anmeldelser vil stige i de kommende dage i takt med, at folk kommer hjem fra julebesøg.
Rigspolitiet oplyser, at man i de senere år generelt set et fald i antallet af indbrud. En af de ting, der bidrager til den positive udvikling er, at befolkningen generelt er blevet mere bevidste om, hvad man selv kan gøre for at holde øje med ens egen bolig og lokalområdet generelt.
Gode råd til at undgå indbrud
Politiet giver fem gode råd til hvordan man kan mindske risikoen for, at få uinbudte gæster i julen:
1. Fjern dine værdier fra vinduerne, så tyven ikke så nemt kan se dem
2. Lad det rode lidt i haven og efterlad gerne opvask i køkkenet
3. Brug tænd/sluk-ure til lys og radio
4. Træk gardinerne for i soveværelset, men ikke i hele huset
5. Fortæl dine naboer, hvornår du er væk, så de kan nabohjælpe dig
Fakta:
Antallet af anmeldte indbrud fordelt på politikredse fra 21. dec. – 23. december:
Nordjylland: 14
Østjylland: 34
Midt- og Vestjylland: 11
Sydøstjylland: 22
Syd- og Sønderjyland: 25
Fyn: 43
Sydsjælland og Lolland-Falster: 25
Midt- og Vestsjælland: 30
Nordsjælland: 32
Københavns Vestegn: 35
København: 13
Bornholm: 0
Kilde: Rigspolitiet


