40 dages fængsel for menneskesmugling

En 34-årig udenlandsk mand blev søndag idømt 40 dages ubetinget fængsel for menneskesmugling.

Den 34-årige blev anholdt lørdag den 29. december, hvor kan kom i land i Rødbyhavn som fører af en svensk bil. Med i bilen var en 39-årig kvinde, og på bagsædet af bilen var der tre mænd i alderen 23-30 år.

Ingen af de tre mænd kunne fremvise gyldig rejsehjemmel, og derfor blev den 34-årige mand og den 39-årige kvinde anholdt og sigtet for menneskesmugling.

Søndag blev de fremstillet i grundlovsforhør, og her faldt dommen over den 34-årige mand, mens sigtelsen af kvinden indtil videre er opretholdt.

Foruden fængselsstraffen, er den 34-årig mand også dømt til udvisning af Danmark for en periode af seks år.