Kvinde iført burka anmeldt til politiet

af

Lørdag formiddag fik politiet en anmeldelse fra en mand, om at en kvinde var iført burka.

Kvinden var til et sportsstævne i Esberg, da manden meldte lovovertrædelsen til politiet.

En politipatrulje kørte til stedet, da der kunne være tale om en overtrædelse af tildækningsforbuddet, der siger, at det er et forbud mod på offentligt sted at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, medmindre der foreligger et anerkendelsesværdigt formål.

Da patruljen ville kontrollere kvindens identitet fjernede hun burkaen. Hun iførte sig i stedet en støvmaske for munden af sundhedsmæssige årsager, hvilket politiet accepterede, da kvinden havde dokumentation fra et hospital på, at det er påkrævet. Den 36-årige kvinde blev gjort opmærksom på, at hvis hun igen iførte sig burkaen, ville hun blive sigtet.

Kvinden er fra København. Anmelderen er en mand fra Østjylland.