I går eftermidag blev en 38-årig mand taget på fersk gerning, da han sad og røg på en crackpibe på Kalkværksvej i Aarhus.
Det var civilklædte betjente fra specialpatruljen i Østjyllands Politi, som opdagede manden.
Foran ham lå en digitalvægt med narko på, og da betjentene visiterede ham, fandt de både en kniv i hans lomme og kokain og heroin i hans ene strømpe.
Han blev anholdt og sigtet for narkosalg og for brud på knivloven.
Ud over narko og kniv havde den 38-årige også en del kontanter på sig. En stor del af dem blev inddraget, da han skyldte flere penge til Skat.
Kort efter kunne specialpatruljen også sigte en 41-årig mand i samme område for besiddelse af narko, da betjentene fandt kokain på ham.