Dyr på landjorden kan blive store, men de største dyr findes i havet. Nu har videnskaben måske fundet svaret på, hvorfor de bliver så store. Det skriver Nationalgeographic.com
Det har længe været den gængse opfattelse, at hvaler bliver så store som de gør, fordi de kan. Vandets opdrift gør, at de ikke er påvirket af tyngdekraften på samme måde som landlevende dyr.
Men nu har en gruppe forskere fundet en anden forklaring på, hvorfor hvalerne har den størrelse de har.
– Disse dyr er af store af meget specifikke grunde. Det er ikke fordi, de kan være store, det er fordi de skal være store, siger William Gearty fra Standford University og leder af den gruppe forskere, som har stået for undersøgelsen.
Sammen med kollegaer lavede William Gearty nogle computermodeller og analyserede forskellige faktorer, som havde indflydelse på størrelse. Og her viste det sig,at to faktorer havde indflydelse på størrelsen hos havpattedyr.
Den første var, at havpattedyr har brug for at være store, så de kan holde på kroppens varme. Større havpattedyr mister mindre varme til vandet omkring dem, end de mindre dyr, hvilket giver dem en stor fordel.
Men hvis ikke de får nok mad til at vedholde deres store masse og holde stoftskiftet igang, så hjælper størrelsen ikke noget.