Holbæk Motorvejen blev en kort overgang spærret søndag aften, da en autocamper væltede ved Kr. Såby.
Uheldet skete kort før klokken 21 og politi, redningsmandskab og ambulance blev sendt til stedet.
Motorvejen var spærret i en lille halv time, mens politi og redningsmandskab arbejdede på stedet. Det skabte lidt kø.
Der var tale om et solouheld, og det var formentlig den kraftige blæst, som var årsag til, at autocamperen væltede.