Indland 7 år siden

Bilist blev distraheret af hund – endte i grøften

Af: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen

Det kan være farligt at have hunden med i bilen, det må en bilist på Fyn erkende efter et færdselsuheld lørdag formiddag.

Bilisten kom kørende ad Verningevej ved Broby med en stor hun på bagsædet. Hunden distraherede bilisten, som blev forskrækket og i refleks vendte sig om for at skubbe hunden tilbage. Da bilisten igen rettede blikket mod kørselsretningen, var bilen på vej over i den modsatte kørebanehalvdel. Pr. refleks drejede bilisten i rattet, hvilket bevirkede, at bilisten mistede herredømmet over bilen, der snurrede en halv gang rundt og landede med bagenden af køretøjet halvvejs nede i en grøft.

Læs også Mand dømt for besiddelse af flere våben