Indland 7 år siden

Kvinde fundet dræbt i Randers

Af: Rolf Larsen
Foto: Rigspolitiet.

Østjyllands Politi modtog kl. 14.00 en anmeldelse om, at der muligvis var sket et drab i en lejlighed på Mariagervej i Randers. Da patruljerne ankom til adressen, fandt de en 25-årig kvinde, der var dræbt.

– En 31-årig mand blev anholdt, da han forsøgte at flygte ud af bagdøren, da vores patruljer ankom til stedet,fortæller politiinspektør Michael Kjeldgaard.

Den 31-årige mand sigtes for manddrab og bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af i morgen.

Ifølge Østjyllands Politi kendte den dræbte og den anholdte hinanden, og de kommer begge fra Randers.

De pårørende til den dræbte er underrettet.

Læs også Slut med at nægte kvinder ansættelse som præster