Indland 7 år siden

Bilist kørte 134 km/t på landevej

Af: Rolf Larsen
Foto: Rigspolitiet.

Der bliver ind i mellem kørt stærkt – alt for stærkt – på de danske landeveje. Således blev en bilist i dag målt til at køre 134 km/t på en strækning hvor den maksimalt tilladte hastighed er 80 km/t.

Målingen blev foretaget på Grimstrup Hovedvej mellem Grimstrup og Korskro øst for Esbjerg.

I alt blev der skrevet 17 sager,heraf en enkelt betinget frakendelse af førerretten – det var bilisten med de 134 km/t. En anden bilist blev målt til at køre 111 km/t, hvilket giver et klip i kørekortet.

Målingen var i øvrigt kommet i stand efter en borgerhenvendelse, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Læs også Kontrol afslører: Sælger tobak og alkohol til mindreårige under Folkemødet