Indland 7 år siden

Vred mand tog kokkeknive med på gaden

Af: Rolf Larsen
Robert-Owen-Wahl / Pixabay

I går eftermiddag blev en 45-årig mand anholdt efter politiet havde fået anmeldelser om, at han gik rundt med kniv foran nogle boliger på Vidtskuevej i Viby ved Aarhus.

Ifølge vidner var nogle mænd kommet i skænderi, og til sidst var den 45-årige gået op i sin lejlighed, hvorefter han kom tilbage med to store kokkeknive. Der skete dog ikke yderligere, og da patruljen kom frem, var der ro på stedet. De fandt den 45-årige mand i sin lejlighed, hvor han erkendte, at han var gået ned på gaden med knivene.

Han forklarede, at han havde følt sig truet under diskussionen med en anden mand. I mandens lejlighed fandt betjentene tre samuraisværd, som den 45-årige ikke har tilladelse til at have liggende. Sværdene blev beslaglagt, og den 45-årige fik yderligere en sigtelse.

Læs også Anders Vistisen kritiserer DF-ledelse: – Vi flakker rundt