Kort før midnat torsdag blev politiet tilkaldt, da manden havde forsøgt at opsamle urin ved at forsøge at sætte et plastickrus ind under en kvinde, som satte sig i det fri for at tisse.
Kort efter anholdt politiet en 44-årig italiensk mand, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Sagen blev afgjort ved en straksbøde og manden blev løsladt bagefter.
Den 44-årige italienske mand er kendt for lignende forhold i 2015 og 2018, oplyser politiet, ifølge Netavisen Sjælland.