En 16-årig dreng er blevet varetægtsfængslet, sigtet for at have stukket en 22-årig mand med en kniv.
Episoden fandt sted lørdag morgen ved 4-tiden i St. Torvegade i Rønne, hvor den 22-årige blev stukket med kniv i låret.
Den 16 årige stak af fra stedet, men blev fundet to timer senere på en adresse i Rønne, hvor han blev anholdt.
Han blev fremstillet i grundlovsforhør senere samme dag, og retten valgte, at varetægtsfængsle ham i 4 uger.


