En 33-årig mand blev eftermiddag anholdt på Aarhus Universitetshospital, efter han havde stjålet en halskæde fra en 78-årig kvinde, som var indlagt på hjerteafsnittet.
En sygeplejerske opdagede manden, som stod ved siden af den 78-årige seng og rodede i en skuffe. Da den indlagte kvinde ikke anede, hvem manden var, tilkaldte sygeplejersken et par vagter fra stedet, som fik fat i den 33-årige og tilkaldte politiet.
Over for patruljen indrømmede den 33-årige, at han havde stjålet halskæden. Han blev derfor anholdt og sigtet for tyveri. Da han er udenlandsk statsborger uden fast bopæl i Danmark, modtog han en straksbøde, som han skulle betale med det samme.


