Indland 7 år siden

To unge mænd anholdt for vold mod bartender

Af: Rolf Larsen
Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk

En bartender på en beværtning i Randers blev i nat overfaldet med både lussinger og knytnæveslag.

Volden skete kort før klokken halv fire i forbindelse med, at bartenderen bad to 19-årige mænd om at forlade et område, hvor der var adgang forbudt for gæster. De to mænd blev i første omgang smidt ud fra stedet med hjælp fra stedets dørmand, men kom kort efter tilbage til stedet. Ifølge vidner begyndte de to 19-årige mænd først at råbe af både bartenderen og dørmanden, hvorefter den ene slog bartenderen med en knytnæve i ansigtet, mens den anden hoppede op på ryggen af udsmideren.

Politiet blev tilkaldt, og da patruljen ankom til stedet, blev begge mænd anholdt og sigtet for vold.

Læs også Ville hjælpe kvinde – Blev bedt om at skride og fik slået tand ud