I går eftermiddag ved 14-tiden var en 43-årig røget i håndgemæng med en ukendt gerningsmand på Åby Ringvej.
Episoden fandt sted ved et busstoppested ved Globus 1. Under håndgemænget blev den 43-årige skubbet ind i bus 6A, hvor han blev tildelt flere slag mod brystet og maven.
Den 43-årige afværgede slagene og fik umiddelbart ingen skader.
Ifølge Østjyllands Politi er der ikke umiddelbart noget motiv til overfaldet.
Politiet efterlyser en ca. 40-årig mand, Mellemøstlig af udseende, kraftig af bygning, kronraget. Han var iført lys jakke og mørke blå bukser.
Politiet vil også gerne høre fra evt. vidner som har overværet overfaldet. Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.


