Mistede dankort efter tur i pirattaxa

Arkivfoto: tookapic / Pixabay

En 22-årig mand ærgrer sig nok gevaldigt over, at han i weekenden valgte at tage en pirattaxi hjem.

Den unge mand kontaktede i går politiet og anmeldte, at han havde fået stjålet sit dankort og der var blevet hævet mange tusinde kroner på det.

Den 22-årige forklarede politiet, at han natten til lørdag gik rundt u Aarhus midtby og havde sagt ja tak, da en fremmed mand tilbød ham et lift.

Inde i pirattaxaen sader der, udover manden bag rattet, også en passager på bagsædet. Den 22-årige hoppede ind og blev kørt til den adresse han skulle hen til, hvorefter han betalte og gik i seng.

Først senere opdagede han, at dankortet var væk, og at han var blevet en del tusinde kroner fattigere.

De to mænd i pirattaxaen beskrives som:

A:
• Mellemøstlig af udseende
• Ca. 25 år
• Ca. 180-185 cm, muskuløs
• Kort, sort hår og fuldskæg
• Talte dansk med accent
• Iført sort sweatshirt uden hætte

B:
• Mellemøstlig af udseende
• Ca. 22-25 år, spinkel
• Kort, sort hår og kort skæg
• Talte dansk med accent
• Havde en bæltetaske på